Mineralelementer er en vigtig del af dyrenes organisme. Ud over at opretholde dyrenes liv og reproduktion kan hundyrs laktation ikke adskilles fra mineraler. Mineraler kan opdeles i to typer baseret på mængden af mineraler i dyr. Den ene type er et element, der tegner sig for mere end 0,01% af dyrets kropsvægt, hvilket kaldes et hovedelement, herunder 7 elementer såsom calcium, fosfor, magnesium, natrium, kalium, klor og svovl. Den anden type er et element, der tegner sig for mindre end 0,01% af dyrets vægt, hvilket kaldes sporelementer, hovedsageligt herunder 9 elementer, såsom jern, kobber, zink, mangan, jod, kobolt, molybdæn, selen og krom.
Mineraler er vigtige råmaterialer til dyrevæv. De arbejder sammen med proteiner for at opretholde det osmotiske tryk i væv og celler for at sikre normal bevægelse og tilbageholdelse af kropsvæsker; De er uundværlige for at opretholde syre-basebalancen i kroppen; En passende andel af forskellige mineralelementer, især kalium-, natrium-, calcium- og magnesiumplasma, er nødvendig for at opretholde cellemembranens permeabilitet og det neuromuskulære systems excitabilitet; Visse stoffer hos dyr spiller deres særlige fysiologiske funktioner, som afhænger af tilstedeværelsen af mineraler.
Den bedste effekt af kroppens livsaktivitet og produktionsevne er primært relateret til den sunde aktivitetstilstand hos millioner af celler i deres krop. Mange foderstoffer er næringsfattige, endda giftige. Forskellige mineraler, der absorberes i kroppen, har ikke den samme effekt. Derfor kan ikke alle mineraler, der er angivet i foderanalysen, udnyttes af dyrets krop.
Uden et afbalanceret mineralionsystem kan cellerne ikke spille sin rolle. Natrium, kalium, klor, calcium, magnesium, fosfor, bor og silicium i plasmaet har en række nøglefunktioner, der gør cellerne levende.
Når mineralionerne i og uden for cellen er ude af balance, påvirkes den biokemiske reaktion og metaboliske effektivitet i og uden for cellen også dybt.
Opslagstidspunkt: 12. oktober 2022